Kornerup: Om Esrom Klosters Forbindelser med Venden og. Spor deraf 1. Gerings. Udgave af Finnbogasaga (Halle 1. Engelhardt: Jernalderens Gravskikke i Jylland. Kornerup: Om den tidlige Middelalders Stenhuggerkunst i. Danmark 2. 56. 1 Tavle i Farvetryk, tegnet af Prof. Magnus Petersen. 1. Afbildninger i Texten, chemityperede eller tegnede paa Tr. Register. S. 3. 69 flg.; i Skjel- . Almind, S. 3. 80; fra Alt- Frisack (Brandenburg), S. Roos ( North umberland), S. Hovedformen, S. 3. Sidekammer. S. 3. Oldenburg, S. Afhandling af Henry Petersen, S. Gravenes. Hovedformer, S. S. 3. 03 flg.. ') I dette Kegister ere de i Bindet anf. Tidsforhold , S. 2. Gravkisten er yngst. Gudernes Gud i sin herlighed ser! 2 Gud er her til stede! Alle Den Danske Salmebogs salmer og salmerne fra Till Socialdemokratiets aahundrede. Sydsslesvigs danske hverdag. Piske blev ikke kun brugt som magtsymboler. S. 3. 21 flg., 3. Graves Forskjellighed, S. Indhold, S. 3. 58 flg . Antal, Fordeling og Form S. Fortegnelse over alle kjendte, S. Ligets Stilling, S. S. 3. 01. lignende de nordtydske, S. Konge i Danmark Christian 7 1766-1808 Se ogs Christopher og hans kreds. Danmark: Bronzegjenstande , S. Stenalders Oldsager, S. Gangbygninger, S. Fund, S. 3. 43. flaskeformede, S. III. Vaaben i Gravkisterne, ikke V. Gang- . byg- ningerne, S. Hellekister, S. 3. Gangbygninger, S. Keltisk Indflydelse, S. Metalarbeide, S. 9. Ornamentik, S. 8. Forfald, S. 3. 21 flg.; Ligets Stilling. S. 3. 23 flg., 3. Hellekister, S. 1. Almuens, S. 1. 12 flg., 1. Mellemjernalderen, S. Jernalder, S. Gravskikke i Jylland, S. Indflydelse, S. 9. Anm., 9. 4, 1. 09; indf. Tidsbestemmelse, S. Kvindegrave, S. 1. Almuens Grave, S. Fund, S. 1. 23 flg.; Tidsbestemmelse, S. Gravskikke, S. 1. Mosefund, S. 1. 28. V. 1. 38 flg.; Tidsbestemmelse, S. Anm.; Gravskikke, S. S. 1. 57. Tidsbestemmelse, S. Mosefund, S. Offergaver nedlagte i Mose. S. 8. 3; af La Tene- Form, S. Mel- . lemjernalderen, S. S. 1. 74; hellige anvendte som. Gravurne, S. 1. 07. Efterligninger af Metalkar, S. Middelalderen, S. Bronze. samtidige med de . Mose- . fund, S. 1. S. 1. 13, 1. 69. flg.; Stilling, S. Anm.; Torne- . buskeh. Vesterlem, S. 1. 40, 1. Kammerh. 1. 13, 1. Brok. 1. 12, 1. 21, 1. H. 1. 50*; fra yngste Jernalder. Mosefund, de store jydske, S. S. 3. 1; andre Munke udsendte fra Doberan, S. Margrete. Sambirias Gravmonument, S. Kolo- . nier udgaaede herfra, S. Strid med Doberan. Kloster, S. 2. 88 flg. Frue Kirke i Kbhvn., S. Tiendegave fra Sognem. Slesvig Stift, S. Frue Kirke i Kbhvn., S. Eskils. 2. 81 flg.: Frue Kirke, S. Stran- . VI - REGISTER TIL A . Danmark. S. 2. 58 flg.; tydske i Danmark, S. Ribe Domkirke, S. Begyn- . delse i 1. Aarh., S. 2. 59; Opsving i 1. Aarh. 2. 67. med Kunstnerens Navn, S, 2. Guml. 2. 60 flg.; Ringsted. S. 7, 1. 1, 2. 0 flg., 2. Roskilde S. 7 flg., 1. Saxkj. 1. 1, 1. 3, 1. Brandenburg S. 4 flg., 1. Diesdorf. S. 3 flg.; Eldena, Hilda S. Jerichow S. VU. Klokke, i Tamdrup Kirke, S. Baandslyng- . ning i irsk Stil, S. Jeilingesten, S. 2 flg. Peder, Biskop af Roskilde, S. Afhandlinger: . 1. Indblanding af . 2. Anra., 2. 34. 1. 86; Skrifter i denne Versart S. I8 flg.; Versl. 2. Versl. 2. 61- 2. 64^ g^ 2. Versl. 3i. 3- 3i. Versl, ^2. 7, g. 2. Konr., Afliandlingerne : . Gerings Udgave af Finnbogasaga (Halle 1. Togene til Venden, som f. OM ESROM KLOSTERS FORBINDELSER MED VENDEN. Missionsvirksomhed. Arnold af Liibeck, hans Samtidige. Her havde Venderne til langt hen i det I2te Aar- . Hovedtempler og Otf ersteder, og der. Dag idag i Udkanten af Skoven Nord for. Fl. Efter Christendommens Seier. Hedenskabet i disse Egne blev der paa det Sted, hvor. Afgudstempel havde staaet, i Aaret 1. Aftale. imellem Biskopperne Kasimir af Demmin og Berno af. Schwerin samt Miregraf, Borgherre i Dargun, anlagt et. Cistercienserkloster, hvortil Munkene, som berettet, kom fra. Esrom. Saaledes blev Klostret i Dargun en . Efter Ordenens. ^) I Sommeren 1. Forf, paa en med ofi'entlig Under- . Manrique: Cisterciensium & c. Lugdun. 1. 64. 2, Side 5. Allerede i Aaret 1. Klostret Frihed til at lade Danske neds. Aaret 1. 17. 9 anfaldt saaledes. Venderne Naboklostret Doberan og myrdede 7. Munke. Det forladte Kloster i. Dargun stod nu i lang Tid . Jahrbiicher XXVIII, p. Biskop Sigvin af Cammin tog sig is. Originalen til dette Diplom. Arkivet i Schwerin, og Hertugens Segl h. L i s c h : Jahrbiicher. Yereins fiir mekl. O. Rettigheder som Stiftelsens . Udfaldet blev, at. Esrom for bestandig maatte give Afkald paa sine Fordringer. Navnlig imellem Aarene. Ved Reformationen kom Klostret i de mek len- . Hertugers Besiddelse, 0. Klostergaard. blev tildels omformet og ombygget til et fyrsteligt Slot, flan- . Hj. Det er. dertor kun Skibet, den . Dette Skib er 4. 6 Alen langt, 1. Alen. bredt og 2. Det er inddelt. i tre Hv. Pontoppidan: Annales eccl. OM ESROM KLOSTERS FORBINDELSER MED VENDEN. I hvert Fag aabner der sig tvende smalle spidsbuede. Arkader ind imod Sideskibene. Denne Arkade- . r. Ovenover de fem spidsbuede Arkader, der. Fig. Kirken i Dargan, set fra Sydvest. Side- . skibet synes altsaa at have v. Den i Dargun herskende Overgangsstil med. Motiver er ganske den. Roskilde Domkirkes bortset fra, at Anl. Vi kunne blot opstille. Formodninger med Hensyn til Sp. Da det var Cisterciensernes. S. En Sammenligning mellem. Kirkerne i Dargun og Doberan giver derimod ingen Oplys- . Sp. 3), hvis Bygninger blev . Ruiner af Hilda Klosterkirke, set fra sondre Korsflei. Det er allerede ovenfor. Esrom udgaaede Munke i Slutningen af. Aarhundrede maatte flygte fra Dargun til Fyrst. Jaromars Besiddelser i det nuv. Cistercienserne) og skj. Kunsthistorikeren Franz Kugler har. Han mener, at Kirken i Hilda f. I Overensstemmelse meil de. Cistercienserkirker har den v. Til Korset sluttede sig et firkantet. Chor med flad Alterv. Fonte- . disse Sidekapeller existere der nu kun Rester ved . Hilda Kloster- . kirkes . De fire Hovedpiller. Korset . 5 Alen, forhen have. Kapit. Korsets syd- . Pille. er paa den mod Tverskibet. Side prydet med. kraftige Halvs. Sydvestre Pille i Korset. Sidemurene. have her v. Gavlmuren, der slutter Rummet. Vest, er st. Langs denne stige. Rundbuer op aldeles ligesom paa. Stav i. Haanden. Langs. Randen kan endnu. Tvivl staaet . Johannes abbas. I Aaret. 1. 40. 1 var en Mand. Klostrets Abbed ^). Sammenligner man Hilda Kirkes Ruiner. Bergen Kirke paa Rygen, ja selv med det . Ligsten i Hilda Klosterkirke. Billedet. af det forsvundne Esrom Kloster stiger ligesom frem af disse. Mure, paa hvilke danske Munke fra hint ber. Befalingsmanden i Stettin. Wartislav, en Fr. Det danske Flag blev heiset paa. Volde, men Wartislav skulde beholde Befalingen som. Kongens Lensmand, til hvilken Ordning det vel fioget har. Vor gamle Historieskriver. H. Stedet hed Colbaz, og Cisterciensernes. Esrom ^). Klostret blev som alle Cisterciensernes. Stiftelser indviet til Jomfru Marias . Paa dette Sted, som bar det. Navn Colbaz, nedsatte de danske Munke sig. Stifterens Lig maa uden al Tvivl efter den. Middelalderen meget almindelige Skik v. Af Klostrets Historie ville vi her kun. Fl. Choret. der har samme H. I, 1. 63, II, 5. 23, IV, 2. OM ESROM KLOSTERS FORBINDELSER MED VENDEN. Fig. Plan af Klosterkirken^i Colbaz. Alterv. Begge Side- . Kapeller (c- c) ved s. Langskibet er. ved en Mur skilt fra Tverskibet; alle Hv. Lofter indlagte, og hele det sidstn. Maalene paa. Murstenene i Colbaz svare n. Naar man. derfor har formodet, at disse riflede Mursten skulde v. Bendt i Ringsted have Murene fra f. Haase formoder, at Formerne til disse Stenders. Stiksaug, hvis enkelte Snit ere af- . Stenen, en Forklaring, der neppe er rigtig. Kapit. Bendt i Ringsted (Fig. Ribberne i disse oprindelige Hv. Vinduerne i Colbaz ere smalle. Dog er det i Colbaz. Par fine, fordybede Linier. Af de omtalte fire. Kapeller, ere nu kun de to (b- b) ved nordre Korsfl. Bernhard. af Clairvaux, Cisterciensernes s. Skjold- . buerne have derimod alle v. De gamle. romanske Vinduer ere opgivne, og spidsbuede Vinduer, der. Nord- og Sydsiden, anvendte. Paa. Nordsiden ere de smalle, h. Paa Vestfacaden findes. Hovedindgang. 1. 0) hersker der i det hele. Simpelhed. Paa nordre Gavl. Selve Vinduesbuens krumme. P. yad^e. Atmi'. Fig. Klosterkirken i Colbaz, set fra Sydvest. Denne lille Eiendommelighed findes som ovenfor bem. Ovenover Yinduerne i. Colbaz l. Det staar. Bendt i Ringsted, og er rundbuet med en af Rund- . Pillehj. I 2det Oplag af. OM ESROM KLOSTERS FORBINDELSER MED VEii. DEN. Kirke, hvori han gj. Kugler antager, at Byg- . Bergen K. Qvast og yderligere forsvaret af J. Dohme. udtalt sig imod denne Anskuelse, idet han skriver om Kirken. Colbaz: . Dette er dog ikke Tilf. Det har, hvad der er rimeligt nok. Biernede Kirke paa Sj. Riigen hatte von Danemark. Christenthum und Dienstbarkeit emp fangen , Pommern. Anfang des dreizehnten Jahrhunderts ebenfalls. Dohme: Die Kirchen des Cistercienserordens in Deutsch- . Dohme har, hvad der is. Af Kirken i Lehnin foreligger imidler- . Kirken har Absis, hvad Colbaz sikkert aldrig har. Pillesystemet, Vinduesgrupperingen, saavelsom . Rigtignok forekommer der i Lehnin. Kapit. I Lehnin. findes derimod ogsaa de s. Men her viser det sig paa en slaaende. Maade, at Colbaz og Roskilde Kirker ere i det n. I dem begge er saaledes. Murstenens St. 1. Vinduer med. L. Baade den forsvundne Moderkirke i Esrom og de endnu. Jeg. OG DE ARCHITEKTONISKE SPOR DERAF. Klosterkirken i Oliva har undergaaet. Forandringer og Udvidelser, men man gjen- . Disse Piller. ere mod de tre Sider profilerede med afvekslende Halvs. Teglsten sfabrikationen, dette praktiske Fremskridt, som. Halvdel af det 1. Aarhundrede skulde frembringe. Architektur, er kommen til Danmark fra det. Nordtydskland, navnlig fra de brandenborgske Egne. Samkvemmet. mellem Danmark og Tydskland var jo meget levende i det. Aarhundrede. Knud Lavard indkaldte sachsiske Haand- . Navnlig maa Valdemar den Store og hans M. Det er noksom. bekjendt, at Kongen byggede Danevirke- Muren, Taarnet paa. Sprog. Klosterkirken i Jerichow er den. Ja selv de korte, tykke Murstenss. Landsbykirkerne i. Omegnen af Jerichow, f. Schonhausen, indviet 1. Grad om nogle af vore . En Bygning. der ogsaa fortjener vor Opm. Deutsches Kunstblatt, Berlin 1. Nr. Kugler: Geschichte der Baukunst. Marienwerder i Diesdorf ved Salzwedel , bygget. Lorenzkirken. i Salzwedel; men dette Kapit. Ethvert Folk liar sin egen Smag; derfor efter- . Danmark heller ikke slavisk den modtagne. Bygningsstil, men udviklede selv enkelte smaa eiendommelige. Former eller valgte imellem de overleverede Prydelser hvad. Det samme concave. Hj. Eufemia Kirke i Pavia (Fig.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
January 2017
Categories |